I det fynske folks tjeneste

Danmarks mest moderne hal klar i Ollerup

Kæmpe nyskabende træningscenter skal sikre fremtiden for Gymnastikhøjskolen i Ollerup. Forstanderen giver den nye hal æren for en stor elevfremgang - allerede før den bliver indviet. 

-

Kæmpe nyskabende træningscenter skal sikre fremtiden for Gymnastikhøjskolen i Ollerup. Forstanderen giver den nye hal æren for en stor elevfremgang - allerede før den bliver indviet. 

Den nye sportshal, der bliver indviet d. 18. januar, er 2200 kvadratmeter stor og den første af sin art i Norden.

Hallen kan bruges til både teater, dans og gymnastik. Tilmed er der mulighed for, at hele 700 tilskuere kan overvære fremtidige opvisninger.

\"Den er nyskabende inden for springgymnastik, da den har flere trampoliner og springbaner i samme niveau som gulvet\", siger Uffe Strandby, der er forstander for Gymnastikhøjskolen i Ollerup. 

Investering går imod tendensen
Træningscenteret har kostet omkring 21 millioner kroner. De seks af millionerne er Mål 2-støtte fra EU. De er bevilget på baggrund af en forventning om flere arbejdspladser i Ollerup, og faktisk har skolen også ansat fem nye lærere.

Investeringen på Sydfyn er unik på højskoleområdet. Det er et marked i tilbagegang på grund af de faldende ungdomsårgange.

\"Jeg føler stor glæde på højskolens vegne, for der ligger en fremtidssikring i træningscenteret. Det er med til at trække flere elever til skolen\", siger Uffe Strandby.

På et forårshold er der normalt 140-160 elever, men dette års hold har 200.

 

Ved du noget? Så send os et tip