Danmarks næstsmukkeste præstegård ligger i Kerteminde

I en stor konkurrence er Moseby Præstegård på Falster valgt som Danmarks Smukkeste Præstegård. Præstegården vandt foran Kølstrup Præstegård ved Kerteminde.

Landet over bliver der søgt og givet tilladelse til nedrivning af flere bevaringsværdige præstegårde.

Det har fået Bygningskultur Danmark til at afholde en konkurrence, hvor de ville finde Danmarks smukkeste præstegård.

For de mange nedrivninger er misforstået sparsommelighed, Birthe Iuel, der er formand for Bygningskultur Danmark.

- De historiske præstegårde er en del af vores fælles kulturarv og vi – og menighedsrådene – har et ansvar for at passe på dem. Når først de er væk eller måske bygget om til helt andre formål, så går uerstattelige lokalhistoriske og kulturelle værdier tabt for evigt. Heldigvis er de 15 kandidater i konkurrencen – og mange andre velholdte præstegårde – eksempler på, at der stadig er mange, der gør en dyd ud af at passe på vores præstegårde, siger Birthe Iuel.

Mere end 5.000 stemte i konkurrencen, og vinderen blev Moseby Præstegård, der ligger ved Aastrup Kirke på Falster.

- Moseby Præstegård er en værdig vinder af konkurrencen. Det er bindingsværksidyl, når det er smukkest og med en detaljerigdom og en håndværksmæssig skønhed, som gør stedet til national og uerstattelig kulturarv. Vi kan kun være glade for den måde stedet er holdt og bevaret, og at menighedsrådet har brugt de ressourcer, der skal til, siger Birthe Iuel. 

Kølstrup Præstegård blev nummer to i konkurrencen.
Kølstrup Præstegård blev nummer to i konkurrencen.

- Vi håber, at man andre steder vil vise samme omhu, når det gælder om at passe på de historiske præstegårde og bevare dem som en del af en lokal kulturarv og stolthed – også selv om der ikke er tale om firlængede eller fredede bygninger, siger hun.

Nummer to i konkurrencen blev den smukke Kølstrup Præstegård, der ligger ved Kølstrup Kirke ved Kerteminde.

I alt fire af de 15 præstegårde, der var udvalgt som finalister i konkurrencen, ligger på Fyn. De øvrige var Kerte Præstegård, der ligger ved Aarup på Vestfyn, Stenløse Præstegård der ligger ved Fangel Kirke ved Odense samt Lindelse Præstegård, der hører til Lindelse Kirke på Langeland.

 

Om konkurrencen ’Danmarks Smukkeste Præstegård’:

 

Oversigt

    Oversigt