Dansen kæmper for at overleve

Odense mistede sidste år sit professionelle dansekompagni Mancopys på grund af kommunale nedskæringer. I dag må dansen kæmpe for at overleve på Fyn.

Det skulle egentlig være slut. I fjor var der tæppefald for dansekompagniet Mancopy, da en slunken pengekasse i Odense Kommune blev smækket i.

Men Tine Damborg blev på scenen selvom kollegerne forsvandt.

- Jeg har valgt at blive i Odense og køre det videre, siger Tine Damborg, kunstnerisk leder af U-Kompagniet.

Tine Damborg kæmper nu for at holde liv i en lille rest af Mancopys ungdomsafdeling under navnet U-kompagniet.

- Der er frygteligt umoderne og vældigt naivt, men lidt loyalitet over fro de unge mennesker. Vi har brugt 2 år på at arbejde os frem til en standard og en gruppe. Og jeg havde ikke lyst til at slippe dem, siger Tine Damborg, kunstnerisk leder af U-Kompagniet.

Det fynske dansekompagni Mancopy har måttet flytte aktiviteterne til Århus, hvor de har kunnet sikre sig de nødvendige bevillinger. Og i Odense kæmper U-kompagniet videre med økonomien.

- Vi har fået tilskud fra Kunstrådets forsøg med kunstskoler og fra Odense kommune, siger Tine Damborg, kunstnerisk leder af U-Kompagniet.

Fredag er der premiere på to nye forestillinger med U-kompagniet. Her får de unge dansere helt ekstraordinært hjælp fra Mancopy i Århus - blandt andet i form af en jysk gæsteoptræden.

Oversigt

    Oversigt