Dansk aktion når faklen kommer Hongkong

Jens Galschiøts skamstøtte til minde om massakren på Den Himmelske Freds Plads genopstår i orange farver, når den olympiske fakkel lander i Hongkong.

Kunstneren og samfundsdebattøren Jens Galschiøt fra Odense er på banen sammen med den kinesiske demokratibevægelse i Hongkong, når den olympiske fakkel i slutningen af måneden lander i den tidligere
kronkoloni.

Galschiøt vil male en otte meter høj skulptur, også kaldet skamstøtten, i orange farver for at markere sin afstandtagen fra Kinas krænkelser af menneskerettighederne.

Idéen med at bruge netop orange som globalt symbol har bredt sig blandt aktørerne i debatten om Kinas værtskab for OL.

I 1997 stillede Jens Galschiøt første gang sin skamstøtte op i Hongkong, kort tid før byen blev en del af Kina. Skulpturen var en kommentar til massakren på studenterne på Den Himmelske Freds Plads i Beijing otte år tidligere.

Oversigt

    Oversigt