I det fynske folks tjeneste

Dansk Byggeri elsker Middelfart

Middelfart kommer ind som nummer fire på Dansk Byggeris liste over landets mest erhvervsvenlige kommuner

Dermed har Middelfart taget et spring på 28 pladser i Dansk Byggeris analyse af kommunernes erhvervs- og byggevenlighed i 2016.

Borgmester Steen Dahlstrøm ser det som resultatet af, at kommunen har haft målrettet fokus på erhvervsvenlighed i mange år:

- Vi ved, at dialog er afgørende, og her kvitterer virksomhederne i undersøgelsen. Vi har fjernet dækningsafgiften, sagsbehandlingstiden på byggesager er lav, ledige kommer hurtigt i job og der bliver skabt mange nye virksomheder i Middelfart, udtaler han.

Middelfart betragter sig selv som en del af Trekantsområdet, og det område er godt repræsenteret i toppen af Dansk Byggeris analyse med Vejen Kommune på førstepladsen og Billund som nummer to.

 

 

 

Ved du noget? Så send os et tip