Dansk Byggeri: Svendborg er en narresut

Liciteringsfarcen fra Svendborg ender nu på Christiansborg. Dansk Byggeri kalder Svendborg Kommune for en narresut, og vil have landspolitikerne til at lavere klarere regler for udlicitering.

Det sker efter, at Svendborg Kommune i første omgang besluttede at udlicitere kommunens entreprenørafdeling til Skælskør Anlægsgartnere, som blev vurderet som det bedste tilbud. Kort tid efter omgjorde et politisk flertal beslutningen, da kommunens eget tilbud umiddelbart var billigere. Nu viser det sig dog, at kommunens tilbud ved fejl blev for billigt, og valget af vinder blev udskudt en måned.

- Når flertallet i byrådet pludselig beslutter sig for ikke at følge sin egen udbudspolitik, så har Svendborg gjort sig selv til en narresut, siger erhvervspolitisk chef hos Dansk Byggeri.

Nu vil Dansk Byggeri bede politikerne på Christiansborg om at gå ind i sagen.

- Det er useriøst overfor de virksomheder, som har brugt tid og penge på at deltage i udbuddet. Vi tager sagen op med folketingets partier, for der er behov for at sikre klare og bindende retningslinjer for, hvordan kommuner skal behandle udbud og udlicitering. Sagen fra Svendborg har vist, at reglerne i dag er alt for løse, og det lægger gift for det meget vigtige offentlig-private samarbejde, siger Torben Liborius.

Bonnesen kalder det fup

Venstres fynske folketingsmedlem, Erling Bonnesen, er klar til at sagen fra Svendborg op over for Indenrigsminister Margrethe Vestager for at få hende til at præcisere, at kommunerne skal vælge det billigste og bedste tilbud.

- Det ligner at kommunen er ude i et fupudbud, hvor de laver en såkaldt regnefejl, så de kan vælge deres egen afdeling. Men det er jo at gøre grin med skatteborgerne i Svendborg, fordi man så kommer til at betale for meget, siger Erling Bonnesen til TV 2/FYN.

Oversigt

    Oversigt