Dansk makkerpar har succes i Australien

Fynboen Anders Hoyer blev sammen med sin beachvollymakker Bo Søderberg i weekenden nummer to ved de stærkt besatte australske mesterskaber i beachvolley. 

Besejret af nummer tre på verdensranglisten

De to blev kun besejret af det tyske verdensklassepar, Julius Brinck og Christoph Dieckmann, som er nummer tre på verdensranglisten.

Det er andet år i træk, at Søderberg og Hoyer opnår den fornemme placering ved finalestævnet på den australske tour, men stoltheden over det flotte resultat er blandet med en skuffelse over, at danskerne ikke fik ram på tyskerne i den tætte finale, som blev tabt med 0-2

Australierne var med os

"Vi var rigtig godt med og førte endda 19-16 i første sæt, men kunne desværre ikke holde. Vi fik rigtig mange blokader på Brink, men også et par stykker på Dieckmann, så det var rigtig fedt. Der var nogle danskere dernede og heppe, og ellers fik vi også stort set alle australierne med os, så det var en rigtig fed kulisse," fortæller Anders Hoyer fra Australien. 

Mesterskaberne blev weekenden i Surfers Paradise i Queensland, og danskerne var før turneringen seedet som nummer 4. Det gik også planmæssigt frem til semifinalerne, dog med et nederlag undervejs til netop Brink og Dieckmann.

Oversigt

    Oversigt