I det fynske folks tjeneste

Dansk mesterinstruktør får sin plads ved Nyborg kino

Den folkekære instruktør bag blandt andet Matador, Erik Balling, får nu sin egen plads i fødebyen.

Erik Balling får nu sin egen plads i Nyborg.

Nyborg Kommune havde udbudt navngivningen af en ny plads til den kendte instruktør, der er født i Nyborg, til byens borgere.

Herfra er der indkommet 22 forslag, og Nyborgs tekniske forvaltning har nu indstillet til udvalgets politikere, at det bliver pladsen ved udgangen til Nyborgs biograf, der lægger plads til det kendte instruktørnavn.

Det sker med henvisning til Ballings virke som filminstruktør, at pladsen på hjørnet af Vægtergade/Nørrevoldgade er velegnet, da pladsen ligger i umiddelbar nærhed af byens biograf.

Læs også Unik vandkantsejendom i Nyborg sat til salg

Inden planerne realiseres foreslår forvaltningen, at pladsen nyindrettes og renoveres.

- Stedet er en af indgangene til bykernen og kan spille en væsentlig rolle i aktivering af byrum og pladser i bestræbelsen på at øge aktivitetsniveauet og skabe liv i byen. En eventuel renovering bør ske i tæt kontakt med Kino-Vino for at gøre pladsen så brugbar som muligt i forhold til arrangementer, hedder det i indstillingen.

Forud for renoveringsprojekt skal der udarbejdes projektforslag med økonomioverblik.

Der trækkes lod om 2 x 2 Kino-Vino-billetter blandt vinderforslagene.

Ved du noget? Så send os et tip

Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.