I det fynske folks tjeneste

Dansk miljøaktivist kan rejse hjem fra Rusland

Greenpeace International 3rd mate Anne Mie Roer Jensen (from Denmark) at the Leninsky District Court Of Murmansk. Greenpeace International activists in court in Leninsky District Court Of Murmansk after being held for seven days following an Arctic drilling protest in Russia. The activists face possible charges of piracy, which Greenpeace insists are not valid under international law.

Det er endnu uvist, hvornår den danske styrmandselev lander i København, oplyser Greenpeace.

Den danske Greenpeaceaktivist Anne Mie Roer Jensen har fået udrejsevisum og kan rejse til Danmark.

Hvornår det sker, er endnu uvist, oplyser Greenpeace.

Kampagnechef i Greenpeace, Birgitte Lesanner, siger, at det er op til Anne Mie Roer Jensen selv at tage stilling til, hvornår hun vil rejse hjem efter et par måneder i Rusland, hvor hun dels har siddet fængslet, dels har været en kort periode på fri fod i Skt. Petersborg.

- Det er Anne Mie Roer Jensen selv, der beslutter, hvornår hun vil rejse hjem. Men efter at have fået udrejsevisum, er der sådan set kun tilbage at bestille en flybillet, siger Birgitte Lesanner til Ritzau.

Kampagnechefen regner dog med, at den danske aktivist kommer til Danmark en af de nærmeste dage.

Ved du noget? Så send os et tip