Dansk Sprognævn: Flytning til Bogense bliver svær

Et besøg i Bogense har ikke overbevist direktøren for Dansk Sprognævn, Sabine Kirchmeier, om, at det er en god ide at flytte den statslige institution til byen.

Direktøren for Dansk Sprognævn, Sabine Kirchmeier, besøgte fredag Bogense for at hilse på borgmester i Nordfyns Kommune Morten Andersen og besigtige de lokaler, nævnet skal flytte ind i som led i regeringens udflytning af statslige arbejdspladser; men hun mener stadig ikke, det er en god ide.

- Bogense er en dejlig by, og vi blev godt modtaget af de mennesker, vi mødte; men jeg er ikke overbevist om, at det er en god løsning for sprognævnet at komme til Bogense, siger Sabine Kirchmeier.

quote Mange af dem har været ansat i Dansk Sprognævn i mere end 25 år, så de har deres rødder et andet sted

Sabine Kirchmeier, direktør, Dansk Sprognævn

For det første bekymrer det hende, at siden regeringen meldte ud om flytningen i januar, har ingen af nævnets nuværende 14 ansatte sagt, at de vil flytte med:

- Det er et kæmpe problem. Jeg går virkelig og prøver på at overtale dem; men de har børn, de har delebørn og alle mulige andre grænser for, hvad de kan gøre. Mange af dem har været ansat i Dansk Sprognævn i mere end 25 år, så de har deres rødder et andet sted.  

Sabine Kirchmeier mener ikke, at det bliver muligt at erstatte de nuværende medarbejdere lokalt.

- Jeg har været i kontakt med Syddansk Universitet og fået at vide, at der er ni forskere, som kan noget inden for vores felt. Fire af dem pendler i forvejen fra København. Så mine chancer for at supplere mine medarbejdere er meget små, siger hun.

quote Som det ser ud nu, kommer der ikke en eneste ekstra borger til Bogense

Sabine Kirchmeier, direktør, Dansk Sprognævn

Hun mener helle ikke, at Bogense får større gavn af udflytningen:

- Som det ser ud nu, kommer der ikke en eneste ekstra borger til Bogense, siger hun.

Mangler det faglige miljø

Selvom Bogense kan tilbyde et godt og behageligt lokalt miljø, mener Sabine Kirchmeier ikke, at der er det nødvendige faglige miljø.

- Vi arbejder sammen med forskere. Vores opgave er at forske i det danske sprog, og vi er sat i verden for offentlige institutioner, Folketinget, domstolene og uddannelsesinstitutionerne - dem der skal følge retskrivningen. Og flertallet af dem ligger i København, siger hun og tilføjer:

- Sidste år holdt vi omkring 250 møder. 200 af dem holdt vi i København. Hvis vi skal køre fra Bogense til København til så mange møder, vil det koste et årsværk i transporttid.

Hun har ikke umiddelbart noget svar på, hvordan hun skal få Dansk Sprognævn til at fungere efter en flytning til Nordfyn.

- Måske bliver det en kombination af, at nogen vil pendle, og måske kan jeg finde nogle få til at supplere; men som det ser ud lige nu, er det en meget svær opgave.

Se interview med direktør for Dansk Sprognævn, Sabine Kirchmeier

Oversigt

    Oversigt