Danske OL-håb vinder australsk mesterskab

Fynske Bo Søderberg og Anders Hoyer vandt i weekenden de australske mesterskaber i beach volley.

Titlen kom i hus efter en 2-1 sejr i finalen over det bedste australske hold, Joshua Slack og Chris McHugh.

Bo Søderberg har adresse downunder, så holdet træner sammen dernede hvert år.

Det er tredje år de er kommet i den afgørende finale, men første gang de har vundet den.

Det er ikke usædvanlilgt med ikke-australske hold på touren. De to tidligere finaler havde danskerne således tabt imod henholdsvis et amerikansk og et tysk world tour hold.

- En rigtig god kamp over tre sæt, der fik de flere tusinde tilskuere helt op på tæerne, og atmosfæren var helt fænomenal. Det gjorde det selvfølgelig ikke værre at vi så også snuppede den afgørende bold i en velspillet kamp, med rigtig mange gode dueller og højt niveau. Perfekt afslutning på vores australske træningslejr, der samtidig er startskuddet til den kommende world tour sæson, skriver Bo Søderberg på holdets blog.

Finalen markerer sæsonstart

Sejren betyder ud over at de kan kalde sig australske mestre også, at Bo vinder den samlede rangliste for hele turen og at Anders med to turneringssejre er eneste ubesejrede spiller på årets tur.

- Så en rigtig god australsk sommer for Danmark. Vi er klar til forårets udfordringer, konkluderer landstræner Peter Lyø...

Oversigt

    Oversigt