Danske stjerner i ny film fra Sydfyn

En ny dansk film med kendte stjerner som blandt andre Mads Mikkelsen, Paprika Steen, Ulrich Thomsen, Nikolaj Lie Kaas, Nicolas Bro og Ole Thestrup skal optages på Sydfyn. Optagelserne begynder i slutningen af juli.

-

Det er den satiriske komedie \"Adams æbler\", som instruktør og manuskriptforfatter Anders Thomas Jensen står for, der skal kaste glans over det sydfynske FilmFynprojekt. Filmen bliver den tredje og sidste i hans trilogi som instruktør, hvor de to første var \"Blinkende lygter\" og \"De grønne slagtere.\"

Filmen, der har et budget på 22 millioner kroner, hvoraf FilmFyn støtter med tre millioner kroner.

Hele filmen skal optages på Sydfyn og en del af optagelserne skal laves i det nye filmstudie, som filmmanden Thomas Kristensen har indrettet i Fjællebroen ved Faaborg.

\"Adams æbler\" bliver den fjerde danske spillefilm, som optages i år på disse breddegrader med støtte fra filmfonden.

Oversigt

    Oversigt