I det fynske folks tjeneste

Dansker efter VM-sølv: En dårlig smag i munden

Danmarks herredouble tabte VM-finalen i to sæt efter en uskøn badmintonkamp, som nærmest ikke var badminton.

Danmarks herredouble tabte VM-finalen i to sæt efter en uskøn badmintonkamp, som nærmest ikke var badminton.

Mathias Boe og Carsten Mogensen var uhyre tæt på at tage andet sæt af VM-finalen i badminton mod indoneserne Mohammad Ahsan og Hendra Setiawan.

Havde de gjort det i stedet for at tabe 21-23, var VM-finalen igen blev helt åben. Nu tabte danskerne i to sæt, og står tilbage med en enorm skuffelse i Guangzhou.

- Vi står begge med en rigtig dårlig smag i munden. Den måde, vi taber på i dag har absolut intet med badminton at gøre. Hvad vi skal kalde det, ved jeg ikke, siger Carsten Mogensen til forbundets hjemmeside badminton.dk.

Mens lørdagens semifinale fik tilskuerne i Kina helt op at ringe med masser af lange, velspillede dueller, var finalen mod de to indonesere helt uden den samme intensitet.

Ahsan og Setiawan er bedst til korte dueller, og de havde held til at spille et fladt spil med aggressive slag. Det kunne Boe og Mogensen ikke stille så meget op mod.

- De er sindssygt gode til at gøre dét, de gør i dag. Det vidste vi jo også godt, men de var bare for skarpe i dag til, at vi kunne dæmme op for noget af deres spil, fortsætter han.

- Ud fra omstændighederne er det fortjent nok, at de vinder, men vi er mere end ærgerlige over den måde, det sker på, siger Carsten Mogensen.

Ved du noget? Så send os et tip