I det fynske folks tjeneste

Danskerne barrikaderer sig hjemme

Flere hjemmerøverier får danskere til at købe stort ind af sikkerhedsudstyr og oprette "panic room" hjemme.

Indbrud og hjemmerøverier får flere til at sikre deres hjem med panservinduer og armerede døre.

Armeret dør

Ifølge 24timer er salget af 20.000 kr. dyre sikkerhedsdøre, panservinduer og overfaldsalarmer til private steget voldsomt gennem de seneste måneder.

Et pensionistpar fra Strib ved Middelfart har indrettet deres soveværelse til et såkaldt panic room, som man kender fra Hollywoodfilm med en armeret sikkerhedsdør. Pris: 18.000 kr.

- Nu kan jeg sove meget bedre om natten. Det er betryggende, at der ikke kan komme nogen ind om natten, siger Bende Bornø til avisen.

Ifølge tal fra Rigspolitiet blev der i 2008 begået 47 hjemmerøverier - mod 23 i 2007.