I det fynske folks tjeneste

Dansktop-bomben eksploderer: Ny musical skal vække minder

Foto: Morten Albek

Foto: Morten Albek

Foto: Morten Albek

Foto: Morten Albek

Foto: Morten Albek

Foto: Morten Albek

Foto: Morten Albek

Foto: Morten Albek

1 af 8

Når musicalen 'Så længe mit hjerte slår' har premiere, rammer den lige ned i den sangskat, som alle danskere kan nynne med på.

Måske elsker du dansktop-musik. 

Måske vil du hårdnakket benægte, at du nogensinde har hørt noget af det.

Men prøv at tage et kig på listen med sange længere nede i denne artikel, og hvis du begynder at nynne bare en lille smule, når du ser titlerne, er du fortabt!

Dansktoppen ligger lagret i dit baghoved som en bombe, der bare venter på de rigtige input for at eksplodere. 

Glem alt om din egen identitet som Lukas Graham eller Jimi Hendrix-fan. For langt inde i din krop har du alligevel opmagasineret melodistumper og omkvæd fra 'Er du dus med himlens fugle' og 'Skibet skal sejle i nat'.

Og det er hele baggrunden for musicalen 'Så længe mit hjerte slår', der nu har premiere på Odense Teater. En musical, der baserer sig på årtiers hits fra radioprogrammet Giro 413.

Skuespiller Natalí Vallespir Sand har aldrig selv åbnet for Giro 413, men alligevel kender hun sangene fra forestillingen.

- Det var det, jeg hørte hos min mormor gennem tre uger i sommerferien, når mine forældre arbejdede. Hun hørte altid Giro 413, så det vækker minder hos mig, at jeg kender alle numrene, siger hun.

Natalí Vallespir Sand spiller hovedrollen som sygeplejersken Anna, der mister sin mor og derefter må i gang med at finde sin egen vej i livet. 

Kærlighedserklæring

Sangene i forestillingen

Lille Sommerfugl
Velkommen til verden
I en sal på hospitalet
Gem et lille smil til det bli´r gråvejr
Pensionistvisen (Livets gang)
Er du dus med himlens fugle
Rør ved mig
Se Venedig og dø
Rigtige venner
Medicin med det samme
Vildandens sang
Lille Kammerat
Ensomhedensgade nr. 9
Hvorfor er lykken så lunefuld
Teddybjørn
Under stjernerne på himlen
25 minutter endnu
To lys på et bord
Glemmer du
Heksedansen
Skibet skal sejle i nat
Dansevisen

Dramatiker Heinrich Christensen har skrevet og instrueret musicalen som en kærlighedserklæring til de gamle sange.

- Jeg kender de her sange, fordi min mor lyttede til dem om søndagen. Jeg kom ud i køkkenet, og så sad hun og foldede køkkenrullen, tørrede øjnene og græd til 'Vildandens sang' eller 'Giv mig en hest, mor'. Mange af de her sange er jo slaskende sentimentale, fortæller instruktøren.

Men selvom sangene kan være enkle og banale, rummer de ifølge Heinrich Christensen også noget andet.

- Jeg har et ønske om at trække den lidt mørkere side frem i de her sange. Mange af de her sange har i virkeligheden både en lys og en skygget side.

Det kommer også til at afspejle sig i forestillingens musik, der ikke bare bliver spillet som originalerne. De er kommet under behandling af musikeren Adi Zukanovic, der for nylig vandt hele to priser for sit musikalske talent på én weekend. Han har fået til opgave at give de gamle dansktop-numre lidt kant.

Natalí Vallespir Sand er ikke i tvivl om, at de gyldne hits vil trykke på nogle glemte knapper hos publikum.

- Jeg tror, alle vil sidde med deres egne historier af de her numre. Om man var barn eller midaldrende, lige meget hvor man var, da man lyttede til det.

Musicalen 'Så længe mit hjerte slår' spiller på Odense Teater fra den 27. april til den 3. juni 2017.

02:51

Video: Morten Albek

Luk video

Ved du noget? Så send os et tip

Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.