I det fynske folks tjeneste

Dårlig fynsk fodboldweekend

Det blev en sort weekend for fynsk divisionsfodbold. Alle Fyns hold i de to bedste danske fodboldrækker tabte søndag.

-

Det blev en sort weekend for fynsk divisionsfodbold. Alle Fyns hold i de to bedste danske fodboldrækker tabte søndag.

OB fortsatte stimen af udvisninger i Aalborg, denne gang var det målmand Karim Zaza, der så rødt. Zaza startede ellers kampen godt med at redde et straffespark, men da AaB scorede til 1-0 på et mål, der lugtede af offside, tabte målmanden besindelsen og protesterede så kraftigt overfor kampens dommer, at han blev vist ud.

I første division tabte B1909 hjemme 3-1 til Vejle, efter at nierne havde ført 1-0 på mål af John Hansen. B1913 tabte endnu større, da de var på besøg hos topholdet Herfølge. De blå blev sendt hjem med et klart nederlag på 4-0. 

Eneste fynske divisionhold, der formåede at vinde i weekenden var Dalum, men det var over et andet fynsk hold - Svendborg. Rækkens andet fynske hold, Korup,  tabte 4-0 på udebane mod Jetsmark.