I det fynske folks tjeneste

Dårlig hørelse koster samfundet milliarder

En ud af 10 på hver arbejdsplads har problemer med hørelsen. Det koster samfundet milliarder i tabt arbejdsproduktion, fordi folk stopper før tid. I Odense svarer det til 300 fuldtidsstillinger.

Uhørt

I dag blev en ny rapport offentliggjort om dårlig hørelse og for tidlig tilbagetrækning.

Rapporten UHØRT? viser, at høreproblemer hvert år koster samfundet op mod 2,7 mia. kr i tabt arbejdsproduktion. Omregnet til en by af Odenses størrelse er det omkring 300 fuldtidsstillinger.

Problemet er, at mange med dårlige hørelse trækker sig tilbage før tid, og det skal der laves om på, mener beskæftigelsesministeren.

Mindre støj

Han vil ved hjælp af forskellige tiltag sørge for at fastholde folk med dårlig hørelse på arbejdsmarkedet. Det skal bl.a. sikres ved at mindske støjen på arbejdspladserne.