I det fynske folks tjeneste

Dårlig vandhygiejne på OUH

Kalk og skidt i bruserne øger risikoen for legionella-bakterier. Og på Odense Universitetshospital er det et problem blandt andet på børnekirurgisk afdeling og geriatrisk afdeling.

OUH beskyldes for dårlig hygiejne.

Fire døde

Det er Ekstra Bladet, der har undersøgt bruserne på landets sygehuse og som konkluderer at der er problemer blandt andet i Odense. På Odense Universitetshospital har man dårlige erfaringer med netop legionella-bakterier. Tilbage i 2000 døde fire patienter af legionærsyge.

Investeret i det

Lars Pilekjær, der er centerchef på Odense Universitetshospital siger til TV2/Fyn at de har investeret masser af penge i netop at forebygge legionella, siden de fire dødsfald. Så han har svært ved at genkende kritikken.
I 2006 har hospitalet ikke registreret legionella på nogen af afdelingerne.