I det fynske folks tjeneste

Datacentre presser Danmarks grønne omstilling

Oversigt over Tietgenbyen og det nye erhvervsområde Tietgenbyen Nord. Det blå område er der, hvor Facebook opfører et datacenter. Foto: Odense Kommune

Elforbruget bliver tårnhøjt, når datacentre åbner. Vi må hente tysk kulkraft, hvis de ikke selv bidrager.

De kommende store udenlandske datacentre, heriblandt Facebooks datacenter i Odense, i Danmark vil i 2030 forbruge strøm i en mængde, der svarer til næsten 17 procent af det samlede danske elforbrug. 

Det skønner rådgivningsfirmaet Cowi i en ny analyse for Energistyrelsen. Strømforbruget vurderes med en vis usikkerhed til omkring syv terawatt-timer årligt.

Når Apple, Facebook, Google og andre globale it-selskaber gør deres indtog i Danmark, vækker det glæde og stolthed og forventning om mange nye arbejdspladser. 

Læs også Facebooks datacenter: Godt halvdelen af arbejdskraften er nu dansk

Elforbrug ryger i vejret

Men elforbruget ryger lodret i vejret, når de udenlandske techgiganter flytter ind med deres datacentre. 

Samtidig ventes elforbruget til opvarmning med varmepumper og elektrificering af togene at vokse 5,3 procent frem mod 2030. Det fremgår fredag af Energistyrelsens såkaldte basisfremskrivning.

Det vil presse elforsyningen og den grønne omstilling. 

Datacentrenes elforbrug i 2030 svarer således til næsten fire gange den forventede produktion på den kommende havmøllepark Horns Rev 3 i Nordsøen. 

Parken vil ifølge energiselskabet Vattenfall kunne forsyne 425.000 husstande med strøm.

Grøn strøm vokser

Den danske produktion af grøn strøm vokser yderligere de næste to-tre år, men så knækker kurven ifølge basisfremskrivningen.

Hvis der ikke snarest iværksættes nye politiske initiativer, må et stigende elforbrug fra 2024 forventes at blive dækket af importeret strøm.

Det kan i realiteten blive fra tyske kul, bekræfter Brian Vad Mathiesen, professor i energiplanlægning ved Aalborg Universitet, over for Ritzau.

Det får flere partier til at kræve, at it-giganterne selv er med til at betale de grønne investeringer. Blandt dem SF's formand, Pia Olsen Dyhr, der ellers ser et stort potentiale i at få store datacentre til Danmark.

- For at imødekomme efterspørgslen på vindenergi må vi opføre flere, nye havvindmøller. Her skal staten selvfølgelig gå forrest og tilskynde udviklingen, siger hun i en kommentar.

- Men hvis udenlandske virksomheder vil udnytte energien, må de også bidrage til at opføre vindmøllerne, så regningen ikke kun overlades til skatteyderne, siger SF's formand.

Radikale med nyt udspil

De Radikale lægger i et nyligt udspil op til, at Danmark i de kommende år bygger ny vindkraft til havs med en samlet kapacitet på 3000 megawatt (MW). 

Ordfører Ida Auken foreslår udbud af tre store havmølleparker i 2020, 2022 og 2024. Hun mener, at de udenlandske tech-selskaber bag datacentrene skal finansiere den ene park.

- Vi inviterer de nye, store spillere i dansk energipolitik, nemlig datacentrene og deres ejere, til at opføre havvindparken i 2022, skriver hun på Ingeniøren.dk.

Apple har tidligere lovet, at selskabet i Danmark vil betale for at etablere den ekstra produktion af grøn strøm, der er nødvendig for at dække centrenes behov. Apple vil således i samarbejde med lokale partnere opføre to landvindmølleparker med en kapacitet på 30 MW.

- Det er et ufravigeligt globalt princip for os at lægge det til, vi tager, siger en talsmand til Ritzau.

Datacentre skal booste fjernvarme

De udenlandske it-giganters datacentre i Danmark kan hjælpe os med at få gassen ud af boligopvarmning til fordel for mere fjernvarme, som ikke skader klimaet.

Det siger Brian Vad Mathiesen, professor i energiplanlægning ved Aalborg Universitet.

En ny rapport fra Cowi peger på, at de kommende datacentre for Google, Apple og Facebook i 2030 vil sluge energi, svarende til næsten 17 procent af det samlede elforbrug. Det vil kræve flere nye, store havvindmølleparker.

Men centrene vil samtidig producere store mængder overskudsvarme, der kan bruges.

- Det fremgår, at planlagte datacentre på Fyn vil kunne levere halvdelen af varmen til en by som Odense. Vi skal tænke i at udvide fjernvarmen og slippe af med gassen, siger Brian Vad Mathiesen.

Professoren kalder rapporten "meget, meget interessant læsning".

- Det kan betyde nogle voldsomme ændringer for vores energisystem, hvis det lykkes at få de her datacentre til Danmark, og det håber jeg da. For vi er jo i stand til at levere den grønne strøm til centrene på en effektiv måde, siger han.

I dag står afgiftssystemet i vejen for, at samfundet kan udnytte store mængder overskudsvarme fra kraftværker og industri. Derfor sendes varmen ofte ud i luften til ingen nytte.

Ifølge Dansk Industri kunne 128.000 danske parcelhuse opvarmes med den spildte varme, og fjernvarmekunderne kunne spare 1,6 milliarder kroner.

- Jeg vil kraftigt opfordre myndighederne til at placere datacentre, så vi kan udnytte det store potentiale for fjernvarme. Dette er en gylden mulighed for at få mere vedvarende energi, hvor der i dag er naturgas, siger Vad Mathiesen.

Troels Ranis, branchedirektør i DI Energi, understreger behovet for at få landet en ny energiaftale snart.

- Den skal sikre, at vi når målet om, at sol, vind og biomasse skal dække halvdelen af energiforbruget i 2030.

- Energiforliget skal blandt andet sikre, at vi bliver bedre til at udnytte den grønne energi. Uden nye tiltag vil der ske en forøgelse af kulforbruget efter 2023. Det er ikke hensigtsmæssigt, så det skal vi have løst, siger Troels Ranis. 

Ved du noget? Så send os et tip