Dato for Fønsbys retssag

Den 30. august bliver en skæbnedag for den rufferi-sigtede Anni Fønsby. Den dag skal den nybagte mor i retten.

I følge DR Fyn er sagen berammet til at vare seks til syv dage. Men det er endnu ikke fastlagt hvornår dommen vil falde. Det oplyser chefanklager Jan Stick fra Fyns Politi til DR Fyn.

Rufferisagen eksploderede i april sidste år, da politiet anholdt Anni Fønsby og sigtede hende for bordeldrift i millionklassen.

Politiet mener Anni Fønsby stod bag bordellet Odensemodellerne i Albanigade sammen med en veninde. De to drev bordellet gennem fire år med over 20 prostituerede, som gav dem en indtjening på over tre millioner kroner.
 
Det er en af de seneste års største sager om ulovlig bordelvirksomhed og kendiskvinden risikerer en høj fængselsstraf.

Anni Fønsby skulle have været i retten allerede i april. Men i følge DR Fyn er der først plads til hende på anklagebænken efter sommerferien, da retten er fyldt op af andre store sager

Oversigt

    Oversigt