I det fynske folks tjeneste

Datteren fik diabetes: Nu henter Jakob Sveistrup smart udstyr hjem til børn

Jakob Sveistrups datter fik konstateret diabetes som ni-årig.

06:34

Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Scanpix/Arkiv

Sangeren Jakob Sveistrup og hans familie fik diabetes tæt ind på livet, da datteren Kamille som ni-årig i 2014 fik konstateret diabetes type 1.

Nu har Jakob Sveistrup og hustruen Iben kastet sig ud i at skaffe smart og børnevenligt udstyr hjem til børn med diabetes.

Sveistrup-parret oplevede nemlig, at det var voldsomt for hans datter ikke kun at skulle have medicin hele tiden, men også at skulle gå rundt med et synligt apparatur, der tydeligt var lavet til voksne og ikke til børn.

- At hun skulle gå med det synligt altid var meget voldsomt for hende, og så besluttede vi at undersøge om der var alternativer, siger Jakob Sveistrup.

Jakob og Iben Sveistrup importerer nu diabetes-udstyr fra USA. Udstyret er moderne og ungdommeligt - og ikke mindst siger Kamille ok for udstyret.

- Hun har prøvet det af på sin egen krop, det hele. Hun har været med til, at sige "den der synes jeg er fed, og den der er der nogle drenge der vil synes er fed", fortæller Jakob Sveistrup.

Læs også Diabetes på skoleskemaet