David Nielsen scorede og kostede sejren

David Nielsen scorede, og blev udvist, da Horsens fik 3-3 i dramatisk kamp i Odense. Mads Rieper udlignede for Horsens kort før tid.

David Nielsen stjal billedet, da OB søndag måtte nøjes med 3-3 mod Horsens i Odense. Først bragte den hjemvendte angriber OB foran 2-1 for så at ødelægge triumfen med et tåbeligt rødt kort.

OB kom bagud allerede efter ni minutter, da Henrik Hansen kunne score på en ripost. OB-spilet var igen præget af fejlafleveringer, og der skulle en hjælpende Horsens-hånd til, for at OB kom tilbage i kampen. Steffen Algreen tog bolden med hånden i eget felt, og Chris Sørensen udlignede på straffespark.

Kort før pausen fik David Nielsen prikket hul på scoringsbylden, men dummede sig senere ved at sparke ud efter Søren Friis og så rødt. Mads Rieper fik udlignet for Horsens i sidste minut.

Oversigt

    Oversigt