Daytradecenter åbner i Odense

Interessen for daytrading med værdipapirer, råstoffer og valuta er så stor, at der i januar åbner et Daytradecenter i Odense.

Hidtil har Daytradecentret haft til huse i Hellerup, men flere hundrede mennesker har henvendt sig for at få plads.

Derfor åbnes et nyt center i Odense d. 6. januar og senere følger Aalborg og Århus, oplyser kommunikationschef Jan Klarskov Kristensen.

Daytradecentret stiller fysiske faciliteter til rådighed for daytradere og tilbyder desuden rådgivning og dannelse af netværk med andre tradere.

I det kommende center på Egelundsvej i Odense bliver der plads til otte tradere.

Handler dag for dag

En daytrader er en person, der lever af at handle med værdipapirer, råstoffer og valuta.

Når han/hun går på arbejde købes og sælges hele dagen foran computeren.

Når dagen er omme, afsluttes alle handler og forhåbentlig er traderen blevet 3000 - 4000 kroner rigere.

De mest succesfulde daytradere tjener millioner, men der er også tradere, som har tabt på det.

Mere om Daytradecentret

Oversigt

    Oversigt