DBU indleder disciplinærsag mod OB

DBU's disciplinærudvalg skal afgøre, om OB skal straffes efter at klubbens fans lavede hærværk på Horsens Stadion.

OB risikerer at få en bøde, fordi fynske fans i mandagens udekamp mod Horsens brændte romerlys af.

Nye regler betyder, at udeholdet kan holdes ansvarlig for sine tilskueres adfærd på udebane.

- Der er kommet en indberetning på OB's tilskuere, som vil blive behandlet i disciplinærudvalget. Der er ikke nogen afgørelse på den endnu, men jeg kan bekræfte, at vi har fået en indberetning på det fra kampens dommer, siger Henrik Andersen fra DBU Turneringer, til tv2sport.dk.

DBU oplyser fredag til TV2/FYN at der sandsynligvis ender med en bøde til OB.

- Vi tager til efterretning, at DBU's disciplinærudvalg har taget sagen op. Vi tager selvfølgelig afstand fra, at nogle tilskuere ikke kan finde ud af at overholde de regler, der er omkring fodboldkampe i Superligaen. Det er rigtigt ærgerligt, at de ikke forstår det. Men vi bakker op om reglen om objektivt udebaneansvar, som vi jo også har været underlagt i forbindelse med vores deltagelse i europæiske turneringer i mange år, siger Tue Kempf, udviklingschef hos Odense Sport & Event, til tv2sport.dk.

Oversigt

    Oversigt