De ansatte i Odense Kommune er stressede

Medarbejderne i Odense Kommune oplever mere stress end andre offentlige ansatte. Det viser den hidtidige største undersøgelse af de ansattes psykiske arbejdsmiljø i Odense Kommune.

I forhold til landsgennemsnittet oplever flere ansatte i Odense Kommune, at de ikke har tid nok til opgaverne og at opgaverne ofte hober sig op.

Mobning

Især de ansatte, der har kontaktet til borgerne, er udsat for stress, og nogle oplever krænkende adfærd og mobning i arbejdstiden.

Derudover har mange af de ansatte i kommunen svært ved at få arbejde og familieliv til at hænge sammen. De ansatte giver i undersøgelsen udtryk for at arbejdet tapper dem for energi, og at de gerne vil være flere steder på én gang.

- Jeg er glad for, at vi nu har et så omfattende datamateriale at arbejde videre med i kommunen. Det kræver stor modenhed af en organisation at iværksætte så stor en undersøgelse, men det har været det rette tidspunkt for Odense Kommune, siger Jørgen Clausen.

I alt 10.120 medarbejdere medvirket i undersøgelsen, der bestod af 95 spørgsmål.

Oversigt

    Oversigt