I det fynske folks tjeneste

De er i finalen i Et sundere Syddanmark: Det skal der forskes i

To fynske projekter med i finalen. ADHD-ramte skal have bedre hjælp og gigtpatienter kan hjælpes med transplantation af sundere tarmbakterier.

Sidste års vinder af Et sundere Fyn, der nu er blevet til Et sundere Syddanmark, blev professor Steen Bonnema og hans forskning i stofskiftesygdom. Bonnema er netop blevet begavet med 4 millioner kroner fra Lægemiddelstyrelsen til forskning i lavt stofskifte med kombinationsbehandling og thyroid.

 

Hvad skal der forskes i på Fyn og i det syddanske område?

Det skal fynboerne og jyderne være med til at bestemme i projektet Et sundere Syddanmark.

I dag valgte forskningsrådet i Region Syddanmark, hvilke fem projekter seerne kan vælge imellem. I alt ti projekter var med i udvælgelsen.

Et af de projekter, der kom igennem nåleøjet, er projektet REHAB inden for børne- og ungdomspsykiatrien på OUH.

Projektet skal undersøge, hvordan man kan hjælpe børn og unge med ADHD ved et bedre samarbejde mellem kommunerne og psykiatrien. Forbilledet er en model, der hedder REHAB, der bruges overfor selvmordtruede børn og unge.

- Tre procent af alle børn i Danmark rammes af ADHD, og mange har det skidt, selv om de er i behandling.siger Niels Bilenberg, der er professor ved ADHD-centret på OUH.

00:29

Niels Bilenberg - skal forske i bedre samarbejde mellem kommuner og psykiatrien i forhold til sygdommen ADHD.

Luk video

Generelt klarer de sig også dårligere end søskende, der ikke har ADHD, viser undersøgelser. 

Syptomerne er blandt andet koncentrationsbesvær, impulsivitet og hyperaktivitet.

Tre af de fem projekter er indstillet af sygehusene i Vejle, Esbjerg og Sønderjylland, mens de to sidste er fra Fyn.

Forskerne ved sygehuset i Esbjerg deltager med et projekt om svangerskabsforgiftning, Sygehus Sønderjylland er med i konkurrencen med et projekt om samrbejde mellem plejehjem, kommune, praktiserende læge og sygehus hos ældre patienter, mens sygehuset i Vejle deltager med et projekt om hudkræft.

Læs også Et sundere Syddanmark: Overvældende mange idéer til forskning i sundhed

Det andet projekt fra Fyn hedder Flora. Det går ud at hjælpe gigtpatienter ved flytte tarmbakterier fra sunde tarme til patienterne med dårlig tarmflora. Det mindsker gigtsmerterne, viser allerede gennemførte behandlinger.

Projektet skal omfatte 80 patienter, hvor halvdelen af patienterne ikke får behandlingen, men rent vand i stedet for.

Derefter sammenlignes patienternes oplevelse og symptomer efter behandlingen.

De nye forskningsprojekt, som forsker og Ph.d-studerende Maja Skov Kragsnæs, involverer samarbejde med bl.a. Københavns Universitet og blodbanken på OUH og har allerede været afprøvet i praksis i et mindre set-up.

Et sundere Syddanmark er et citizen science-projekt, hvor man bruger patenternes viden og medvirken til at forbedre forskningen. TV 2/Fyn, SDU og OUH startede projektet for to år siden, og sidste år vandt samarbejdet

Ud over TV 2/Fyn, SDU og sygehusene i Region Syddanmark deltager også TV 2/Syd for første gang. De projekter, som seerne i Region Syddanmark vælger skal vinde de to millioner, får henholdsvis 1 million for en førsteplads og 600.000 og 400.000 kroner for en anden og en tredjeplads.

Først efter sommerferien går præsentationen af projekterne og selve konkurrencen i gang. Udskydelsen skyldes det kommende folketingsvalg.

Du kan dog allerede nu læse ansøgningerne fra de deltagende finale-projekter her: