I det fynske folks tjeneste

De fattige måtte knokle

03:46

At havne på fattiggården i gamle dage betød ikke, at man bare kunne drive den af og få maden serveret. Det var hårdt arbejde i op til 12 timer dagligt.

1 af 2

Man kan få vabler i hænderne og fedtemadder på tallerkenen, når man træder ind i fortidens fattiggård. I denne måned er der skruet op for aktiviteterne i Svendborg, hvor Nordens bedst bevarede fattiggård ligger.

Mathilde Wieben Meyn er med på rundvisning på Forsorgsmuseet i Svendborg.

Tidligere var den en af flere hundrede fattiggårde i Danmark. De er alle væk nu. Svendborgs fattiggård står tilbage som den bedst bevarede i hele Norden.

Simpelthen fordi alle tingene stort set står som da den blev lukket.

Man kunne selv vælge at gå på fattiggården, hvis man ikke kunne klare sig længere.

Eller man kunne blive sat ind af politiet, hvis man lå og sov på gaderne.

Men fælles for alle beboerne var, at man ikke selv kunne gå ud. Og man fik ikke lov til at fise den af.

- Man arbejdede gerne 10-12 timer om dagen. Arbejdet var det, det hele handlede om. Det var den måde, man blev opdraget på, ikke, altså de skulle noget disciplin, de skulle lære, at det var vigtigt at arbejde, de skulle lære, at det var vigtigt at bidrage, siger Jeppe Wichmann Rasmussen, der er formidler på Forsorgsmuseet i Svendborg.

Forsorgsmuseet holder sommeraktiviteter i det meste af juli, og en enkelt dag d. 25. juli holdes der "Gys på fattiggården."

Ved du noget? Så send os et tip