I det fynske folks tjeneste

De fire store går sammen: Nyborg satser på kulturen

Foto: TV 2/FYN

Mandag aften smækker Bastionen i Nyborg dørene op på vid gab, når der er kulturfest og debat i teater- og kulturhuset. Her er kommunens borgere inviteret for at bidrage til debatten om, hvordan Nyborgs kulturliv skal udvikle sig.

Anledningen er, at Bastionen sammen med Nyborg Musikskole, Østfyns Museer og Nyborg Bibliotek har lavet en såkaldt kulturhåndfæstning.

Kultur er benzin og ild i røven, en evne til ikke at kunne sidde stille, men hele tiden at flytte sig, at finde takten ikke i det taktfaste, men i den store ubestemmelige rytmik, der er vores fælles vilkår.

Klaus Rifbjerg, citat fra Kulturhåndfæstningen i Nyborg

Det er en aftale om et gesidigt forpligtende samarbejde mellem kulturinstitutionerne i Nyborg med det formål at samle og udvikle kommunens kulturliv.

LÆS MERE OM KULTURHÅNDFÆSTNINGEN HER

- Det bidrager med, at kulturinstitutionerne med jævne mellemrum sætter sig sammen og siger: Hvordan kan vi gøre det her bedst muligt? I stedet for at vi hver især kører med hver vores bold, så spiller vi fælles bolde nu og gør tingene sammen, siger Jesper Rosenkilde, der er udviklingskonsulent på Nyborg Bibliotek og fortsætter: 

- Det gør vi ud fra den betragtning, at vores brugere, borgere og kunder ikke tænker så meget over, om kulturtilbuddet kommer fra bibliotektet eller musikskolen eller fra slottet - de er sådan set bare interesseret i, at der kommer et tilbud. Og kan vi lave det bedst muligt ved ikke at tænke i søjler, men i samarbejde, så giver det mening.

Læs også Det her er ikke bare et hul i jorden: - Det er en sensation

Nyborg Kulturhåndfæstning skal inspirere, samle, udvikle og koordinere de kulturelle kræfter i byen. 

- Kulturhåndfæstningen udspringer af Kultur- og Fritidsudvalget og markerer hermed et klart politisk ønske om en samlet satsning og koordinering på kulturområdet. Kulturen er en vigtig del af såvel kommunen generelt og en helt uundværlig del af Nyborgs satsning i forhold til Unescos verdenskulturarvsliste, udtaler formand for Kultur- og Fritidsudvalget Erik Rosengaard.

TV 2/FYN sender direkte fra Nyborg i vores udsendelse klokken 19.30.

 

 

Ved du noget? Så send os et tip

Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.