-
Vi nærmer os treårs-dagen for den voldsomme orkan i 1999 og først nu kan Fyns Statskovdistrikt glæde sig over at samtlige fynske skove er gentilplantet. 700.000 kubikmeter fynsk træ væltede i orkanen. Fyn har efterfølgende modtaget 50 millioner kroner i tilskud og har derfor kunnet gentilplante 1500 hektar skov.
Fyn blev det tredje værst ramte amt. Kun i Sønderjylland og Ribe amter tog orkanen hårdere fat på skovene.
De nye træer i de fynske skove bliver primært løvtræer i stedet for de ødelagte nåletræer.