I det fynske folks tjeneste

De Konservative: Mere politi til Ærø

Efter flere episoder, hvor det har taget lang til af få politifolk fragtet til Ærø, kræver De Konservative nu bedre politidækning på øen.

Efter flere episoder, hvor det har taget lang til af få politifolk fragtet til Ærø, kræver De Konservative nu bedre politidækning på øen.

Det skaber utryghed på Ærø, når politiets responstid kan være timer, mener De Konservative.

- Vi har desværre flere gange i den senere tid set episoder, hvor politiets responstid har været to timer eller mere. Samtidig er det for nylig kommet frem, at politiet ved flere episoder i påsken har været fraværende, selvom der er blevet ringet efter dem, siger Anders Johansson, Kons., 2. viceborgmester på Ærø.

Han foreslår, at Ærø Kommune straks retter en formel henvendelse til Fyns Politi for at anmode om en styrkelse af beredskabet udenfor de lokale betjentes normale arbejdstid.

De Konservative har også fokus på borgernes tryghed landspolitisk.

- Vi sætter borgernes tryghed først - uanset bopæl. Derfor har vi i vores 2020-plan afsat midler til at få flere betjente på gaderne. Det er totalt uacceptabelt, hvis der er borgere, som skal vente i timevis på politiet, siger Mai Mercado, MF og politisk ordfører for De Konservative.

Ved du noget? Så send os et tip