I det fynske folks tjeneste

S-profil kritiserer friskoler: - De lever ikke op til deres sociale ansvar

Under en debat på TV 2/Fyn mandag aften understregede Bjørn Brandenborg (S), at nogle af de danske privat- og friskoler ikke lever op til deres sociale ansvar.

00:13

Bjørn Brandenborg og Mai Mercado debatterer, om der skal skæres i støtten til landets friskoler.

- Vores fri- og privatskoler skal tage et større socialt ansvar, end de gør i dag.

Sådan lød det fra Bjørn Brandenborg (S), der er formand for folketingets Uddannelses- og Forskningsudvalg. Mandag aften deltog han i en debat på TV 2/Fyn sammen med den konservative uddannelsesordfører, Mai Mercado. Her diskuterede de, om der skal skæres på tilskuddet til landets friskoler.

Læs også Første skoledag: Flere dropper folkeskolen og vælger friskoler

I debatten blev det nyvalgte folketingsmedlem fra Svendborg flere gange spurgt, hvorfor alle danske friskoler kan se frem til at få beskåret deres tilskud? Til det svarede Bjørn Brandenborg:

- Det, der er problemet, er, at der er nogle friskoler og privatskoler, som vender fællesskabet ryggen. Det er et problem, at der er nogle, der på grund af religiøse holdninger, ikke vil være med til at tage et socialt ansvar.

Se hele debatten hér:

05:47

Bjørn Brandenborg og Mai Mercado debatterer, om der skal skæres i støtten til landets friskoler.

Luk video