I det fynske folks tjeneste

Solskin, blæst og regn: De næste dage bliver med blandet vejr

Fredag bliver en blæsende men solrig dag i det fynske. Selvom termometret viser plusgrader, kommer det til at føles meget koldere.

00:59

En blæsende men solrig fredag på Fyn. Video: Henning Bagger / Ritzau Scanpix

Torsdag var en kold og blæsende dag - og det samme bliver fredag. Dog er der chance for lidt mere sol til fynboerne i løbet af dagen. 

De fleste står op til en morgen med gråt vejr, hvor ens bedste ven er vinterjakken, huen og handskerne. Sådan lyder vejrudsigten fra TV 2 Vejret. 

I løbet af fredag formiddag forsvinder skyerne, og solen vil komme frem. Den vil dog ikke gøre meget, når det kommer til kulden. 

Vinden kommer nemlig fra nordvest og vil fortsætte med at blæse kraftigt, hvilket betyder, at luften vil føles meget koldere end termometeret viser.

 

Læs også Letbanebyggeri forvirrer køreskoleelever: - Teori og praksis hænger ikke sammen

 

Selvom temperaturerne fredag vil være helt oppe omkring de seks til fem plusgrader, så vil det føles meget koldere på den bare hud. Det vil føles som om, at temperaturerne er langt under frysepunktet.  

Og sådan vil det gøre hele dagen fredag. 

Fra varmt tøj til regntøj

Lørdag og søndag skal fynboerne skifte de store vinterjakker ud med regntøj. Der kommer nemlig nogle ordentlige regnskyller ind over Fyn i weekenden. 

Lørdag kommer det til at regne en smule, mens det søndag vil stå ned i stænger samtidig med, at det vil blæse en hel del. 

Senere på eftermiddagen søndag er der chance for, at der vil komme en anelse sol frem på himlen.

Mulighed for sne

Mandag vender vejret rundt igen, og det bliver væsentlig koldere på Fyn. Temperaturerne vil falde til omkring de fire plusgrader, mens de om natten vil komme et godt stykke under frysepunktet.

Tirsdag kan de kolde tempearaturer og lidt fugt i luften ende ud med lidt sne i luften. 

Læs også Berørt af togulykken: Henning samler ind til de efterladte