I det fynske folks tjeneste

De saver som aldrig før i Korinth

Mange af de fynske savværker har i 2000’erne og 2010’erne måtte lukke, men i Korinth på PA Savværk er man langt fra lukningstruet.

00:30

De arbejder på højtryk på PA Savværk, hvor de ti år i streg har leveret sorte tal.

Foto: Flemming Ellagaard

1 af 2

150 år skal et egetræ stå i skoven, før det kan skæres op på et savværk. Derefter skal det tørre yderligere seks til otte måneder.

- For udefrakommende kan jeg godt forstå, at det virker uoverkommeligt, men det er derfor, at savværksindustrien kræver en masse know-how og erfaring, siger Rune Larsen, projektleder på PA Savværk.

På knap ti år har det 133 år gamle savværk næsten fordoblet antallet af medarbejdere fra 26 til 46. For selv i 2018 kan maskiner ikke alt, når det kommer til træ.

Læs også Esther på 90 år var med da Korinth Kro fik nyt liv

Kæmpe egestamme, så er udnyttelsen af træet omkring 30 procent. Folk vil jo ikke have skæve gulvbrædder eller Wegner-stole med store knaster i. Så vi må sortere en stor del fra, som vi så bruger andre steder, og det kan mennesker altså bedre end maskiner, fortæller han.

Dybe lokale rødder

I sine 133 år har savværket ligget i Korinth, og det skal det blive ved med, også selvom det er begyndt at give udfordringer, når man som PA Savværk har vokseværk.

- Vi har så meget træ, der skal tørres og ligge under tag, men nu har vi ikke mere plads. Og vi vil gerne bygge, men det er ikke altid ligetil, når man næsten er en del af udkantsdanmark, siger Rune Larsen.

Men han kunne aldrig forestille sig, at Kim Axelsen, der er direktør, vil flytte savværket.

- Vi har en historie med Korinth, og vi har mange lokale medarbejdere. Forudsætningerne i eksempelvis banken vil måske være anderledes, hvis vi lå nær Odense eller tæt på motorvejen, men det kommer aldrig til at ske.

Ros fra branchen

Branchedirektør i Træ- og Møbelindustrien, Flemming Larsen, er imponeret over den vækst, som det fynske savværk har oplevet det seneste årti.

Læs også Unge vil være møbelsnedkere: Virksomhederne vil ikke have dem

- Det er bestemt over gennemsnittet. Flere af industriens virksomheder har måtte lukke, så det er en rigtig god historie, at PA Savværk vækster og udvikler sig, siger Flemming Larsen til TV 2/Fyn.

Du kan se mere om PA Savværk i business- og debatmagasinet Bissen & Bossen, hvor direktør for PA Savværk Kim Axelsen er gæst sammen med Knud Erik Hansen, ejer af Carl Hansen og Søn.