De seneste 10 års livstidsdomme

Her er en oversigt over de seneste 10 års livstidsdomme i Danmark.

Fredag blev 38-årige Per Henrik Halslev - der under retssagen tog navneforandring til Vincent Smith - idømt livsvarigt fængsel for med en maskinpistol at have skudt og dræbt ægteparret Bjarne Johansen, 49, og Heidi Nielsen, 53, i Tusindårsskoven ved Odense 13. april 2011.

Her er en oversigt over de seneste 10 års livstidsdomme i Danmark:

*2012: Den 31-årige Andreas Linnet og den 26-årige Jonas Melchior Hansen idømmes livsvarigt fængsel for at have dræbt den 68-årige Elke Mamsen og hendes 42-årige søn Hans Mamsen på familiens landejendom ved Møgeltønder.

*2011: Den 46-årige Marcel Lychau Hansen - bedre kendt som Amagermanden - idømmes fængsel på livstid for to drab og seks voldtægter.

*2011: Morten Skipper-Pedersen skal i fængsel på livstid for at have dræbt sine tre børn i Birkerød i Nordsjælland 9. februar 2011.

*2011: Steen Lassen idømmes livsvarigt fængsel af Østre Landsret for drabene på sin hustru og parrets to døtre den 7. maj 2010.

*2010: John Knudsen idømmes livstidsfængsel for drabet og den seksuelle mishandling af den 52-årige Kirsten Bay Andersen i Haderslev.

*2008: Den 33-årige Martin Petersen får ved landsretten stadfæstet sin livstidsstraf for at have kvalt og stukket sin tidligere samleverske og parrets to børn på fire og seks år til døde i Sønderborg.

*2007: Den 31-årige Lars Petersen dømmes for blandt andet brandstiftelse, drab, indsmugling af 13 ton hash og forsøg på indsmugling af store mængder kokain.

*2006: Østre Landsret finder den 60-årige Gunnar Jensen Grevsen skyldig i at have dræbt to bekendte på Amager.

*2006: Ghulam Abbas blev dømt for at stå bag æresdrabet på den 18-årige Ghazala Khan, der blev skudt ned på banegården i Slagelse, og for drabsforsøget på hendes mand.

*2005: Mike Drewsen og Maria Kramer bliver begge idømt fængsel på livstid for at have planlagt og gennemført rovmordet på Ronni Blæsbjerg og Janne Løffler Jansen i Herlev og for derefter at have stjålet deres værdier.

*2005: Den 45-årige skorstensfejer Jan Arno Beblein forsøgte forgæves at få Højesteret til at idømme ham en forvaringsstraf for det seksuelt betingede drab på den 10-årige Sonja Emborg i landsbyen Mjels syd for Aalborg. Men livstidsdommen blev stadfæstet.

Oversigt

    Oversigt