Sound on/off

Kommunalvalget 2009

Kuppet i Kerteminde

Kampen om kæderne 

Hævn, magt og indflydelse er motiverne, når kommunalpolitikerne kupper sig til magten og borgmesterkæderne. De fynske kommuner har budt på store dramaer, når byrådene skal konstituere sig - for når taburetterne er fordelt, er der kun en, der sidder for bordenden.

Op til kommunalvalget sætter TV 2/Fyn fokus på nogle af de største dramaer, tidligere kommunalvalg på Fyn har budt på. Serien “De Store Dramaer” fortæller historierne om, hvad der får lokalpolitikere til skifte alliancer for egen vindings skyld. Beskyldninger om løgne og hævn præger dramaerne, der afdækker tre borgmesterkup fortalt af journalisterne, der dækkede konstitueringsforløbene under de lange knives nat, hvor borgernes mandater blev vekslet til politisk magt.

 

01:20 Luk video

 

Kuppet i Kerteminde

Den 17. november 2009 vinder rød blok kommunalvalget i Kerteminde. Rød blok peger på, at den siddende borgmester beholder pladsen for bordenden de næste fire år. Men i dagene efter hopper en socialdemokrat af - og bytter sine stemmer til borgmesterkæden i en handel med blå blok.

 

07:12 Luk video

 

Vrede borgere foran rådhuset

Efter kuppet i Kerteminde demonstrerede hundredvis af kommunens borgere ved flere demonstrationer mod Sonja Rasmussen. De kaldte Sonja Rasmussen for forræder, egoist og utroværdig. De valgte en rød borgmester ind, men fik en blå.

 

00:56 Luk video

 

Personlige ambitioner over borgernes stemmer

Sonja Rasmussens ambitioner om selv at blive borgmester var vigtigere end at holde partilinjen og partiloyaliteten hos Socialdemokraterne. Det er relativt nyt fænomen, at politikere bryder med partiet, når mulighederne for mere indflydelse viser sig, mener TV 2/ Fyns politiske kommentator Jesper Buch

00:41 Luk video
Sound on/off

Kommunalvalg 2009

Kuppet på Nordfyn

 

00:39 Luk video

Borgmesterkuppet på Nordfyn

Den 17. november 2009 vinder rød blok valget i Nordfyn kommune. Jørgen Simonsen fra Socialdemokraterne står til at vinde valget, og alt peger på, at det er ham, der skal have borgmesterkæden de næste fire år. Men i det skjulte forhandler blå blok med to utilfredse partihoppere, der ender med, at borgmesterkæden skifter hænder og fløj til stor overraskelse hos alle - også Jørgen Simonsen.

 

06:01 Luk video

 

Kuppet ved konstiueringen

Jørgen Simonsen blev kuppet på det konstituerende møde 14. december 2009, TV 2/Fyns reporter fik fat i ham umiddelbart efter mødet, hvor han ikke blev borgmester, som det var planlagt.

 

02:20 Luk video

 

Kuppets konsekvenser

Jørgen Simonsen tog den ultimative beslutning efter kuppet på Nordfyn i 2009. Han ville ikke deltage i kommunalpolitik, hvis spillet var så hårdt og ydmygende, som han følte, at kuppet havde været for ham. Allerede i dagene efter det dramatiske konstituerende møde tog han beslutningen om at melde sig ud af byrådet på Nordfyn. 

 

01:29 Luk video

 

Kupmager og kupoffer i studiet

Få dage efter kuppet på det konstituerende møde i Nyborg havde TV 2/Fyn Morten Andersen fra Venstre og Jørgen Simonsen fra Socialdemokraterne i studiet. 

Interviewet her er en redigeret udgave af det oprindelige interview.

 

04:07 Luk video

 

 

 

Sound on/off

Kommunalvalg 2013

Borgmesterkuppet i Nyborg

 

00:33 Luk video

 

Kuppet i Nyborg 

Den 19. november 2013 vinder rød blok kommunalvalget i Nyborg Kommune. Alt tyder på, at den siddende borgmester fra Socialdemokraterne, Erik Christensen, skulle beholde borgmesterkæden. Men under de efterfølgende ugers konstituering af det kommende byråd hopper en trofast partisoldat fra egne rækker af ukendte grunde og får magten i byrådet til at skifte farve.

 

07:07 Luk video

 

Demokrativagter og demonstrationer

Borgerne i Nyborg reagerede på kuppet med demonstrationer foran rådhuset. Derudover stod en lille skare af borgere vagt for demokratiet i byrådssalen gennem det følgende år.

 

00:49 Luk video

 

Hvorfor gjorde han det?

Jan Reimer Christiansens partihop betød, at det blev Kenneth Muhs og ikke Erik Christensen, der kunne iføre sig borgmesterkæden på det konstituerende møde. Pludselig var Jan Reimer Christiansen interessant for samtlige af landets politiske journalister.

TV 2/Fyns reporter fangede Jan Reimer Christiansen dagen efter mødet for at høre, hvad der fik ham til at skifte parti og tippe magten.

 

04:59 Luk video