De syv haver lukker

En turistattraktion på Vestfyn forsvinder. Haveanlægget De Syv Haver er nemlig blevet solgt.

Igennem mere end 40 år har De Syv Haver på Å Strandvej ved Assens været et velbesøgt udflugtsmål for have-interesserede. Men nu har den 86-årige ejer Tove Sylvest solgt sit livsværk.

Den nye ejer er ifølge Fyens Stiftstidende teglværksejer Jørgen Strøjer. Han har ikke planer om at holde haven åben for publikum. Haven skal bevares som den er, og derfor søger han efter en havemand til det store arbejde det er at passe og pleje området.

De Syv Haver har været helt oppe på at have 30.000 gæster i løbet af en sæson.

Oversigt

    Oversigt