I det fynske folks tjeneste

De vantro vinder frem på Fyn

Ateistisk Selskab holder åbent møde for at hverve flere medlemmer på Fyn.

Flere og flere melder sig ud af Folkekirken - og Ateister på Fyn har kraftig fremgang

Lokalafdelingen af Ateistisk Selskab i Odense, indkalder tirsdag den 7. februar til møde i Odense om behovet for større antal frivillige.

 

- Hos Ateistisk Selskabs lokalafdeling på Fyn har man mærket en kraftig stigning i interessen for afstandtagen til overtro. Det har betydet, at Fyn nu er kommet stærkt på 3. pladsen over besøgende på www.ateist.dk, kun overgået af København og Aarhus, udtaler lokalformand for Ateistisk Selskab Kristoffer Hansen fra Odense.

Møde for alle ikke troende

Ifølge lokalforeningen er presset så stort, at man nu er nødt til at udvide antallet af medlemmer, så man kan fortsætte arbejdet med at adskille kirke og stat.

På mødet, der foregår på Kulturmaskinen, vil repræsentanter fra hovedbestyrelsen i Ateistisk Selskab deltage i åben debat med oplysning om foreningens fremtid på blandt andet Fyn.

Ateistisk Selskab er den største sammenslutning af aktive Ateister i Danmark og arbejder for, at religion er en privatsag, der kun skal støttes af brugerne selv og ikke af offentlige midler.

Du kan læse mere om foreningen her

Ved du noget? Så send os et tip