Debatmøde om busser

Problemerne med de fynske regionalbusser gør, at LO Odense indkalder til et debatmøde for alle interesserede.

- Det er vigtigt at fastholde problemstillingen med de fynske busser. Ikke mindst nu da regeringen er kommet med en trafikplan, hvor busdriften slet ikke er nævnt, siger formanden for LO Odense, Helle Nielsen.

Hun fremhæver at der er sparet så meget på busserne, at der allerede er nogle, der ikke kan komme på arbejde uden stort besvær.

De ældre mangler deres eneste mulighed for at besøge familie og venner og de unge kan ikke komme i skole.

Derfor tager LO Odense initiativ til debatmødet om busser tirsdag d. 6. januar i Fagforeningshuset i Vindegade.

I panelet sidder Nordfyns borgmester Bent Dyssemark, by- og kulturrådmand i Odense, Anker Boye og folketingsmedlemmerne Erling Bonnesen og Carsten Hansen.

Oversigt

    Oversigt