Samtlige spidskandidater i Kerteminde Kommune mødes i dag, når TV 2/Fyn holder debatmøde på Østfyns Produktionsskole. Sikring mod stormflod er blandt de emner, kandidaterne skal forholde sig til.
Planen er et sluseprojekt til over 40 millioner kroner, men der er uenighed om, hvordan det skal finansieres.
- Det er et meget stort projekt, og man kan efter min mening ikke pålægge et sluselaug med en bestyrelse på fem personer at håndtere sådan et anlægsprojekt, siger Carsten Rosendal fra det nye sluselaug i Kerteminde.
En del af finansieringen er der enighed om. Realdania vil bidrage med 14,5 millioner, kommunen vil give 3,9 millioner, forsyningsselskaber og andre interessenter vil betale 5,7 millioner. Det er de sidste omkring 18 millioner kroner, der er uenighed om.
Politikerne i kommunen har peget på en såkaldt partsløsning, hvor de cirka 1200 lokale lodsejere, skal betale de 18 millioner kroner ud fra en fordelingsnøgle. Fordelingsnøglen ser på, hvad grunden bruges til, hvor stor den er, hvor stor risikoen for oversvømmelse er. Ud fra de informationer regner man ud, hvor meget hver lodsejer skal betale. Derudover vil det være det nye sluselaug, der er bygherre på projektet.
Den løsning er Carsten Rosendal fra det ny sluselaug i Kerteminde ikke tilfreds med.
- Jeg vil jo gerne, hvis man kunne finde en mere solidarisk løsning, siger han.
Det synspunkt møder opbakning fra Radikale Venstres spidskandidat i Kerteminde, Sanne Stenmann Knudsen.
- Det er ikke noget simpelt projekt. Det er forholdsvist uafprøvet og meget kompliceret, og hvis man vælger det, så synes jeg, kommunen skal være bygherre og tage et større økonomisk ansvar, siger hun.
Hun fortæller dog, at økonomien i Kerteminde Kommune ikke er til, at man kan påtage sig så stort et projekt lige nu. Derfor opfordrer hun til, at man venter på et udspil fra Folketinget, hvor Mette Frederiksen (Soc.Dem) har foreslået en national kystsikringsfond.
Borgmesterkandidat for Socialdemokratiet i kommunen Kasper E. Olesen vil også gerne en solidarisk løsning, men fortæller, det er begrænset, hvor meget kommunen kan stå for.
- Jeg tror, der er nogen, der har den grundholdning, at det er kommunen, der skal betale det hele. Men så bliver det ikke til noget, siger han.
Han mener, kommunen skal betale sin del af det, ligesom han mener, lodsejerne skal betale sin del af det.
- Der er ikke 30 millioner i kommunekassen til det her. Vi skal til at renovere Langeskov skole. Det koster cirka det samme - det kunne man så lade være med, men det er der jo ikke nogen, der er interesserede i, siger han.
Stormsikring har længe været et tema i Kerteminde, som flere gange er blevet ramt af oversvømmelser. Værst gik det i 2006, hvor vandet steg 170 centimeter over sit normale leje. Det betød at flere beboere måtte flytte ud af sine huse, indtil vandet havde trukket sig igen.
Udover stormsikring vil der på debatmødet blive diskuteret om kommunen skal have et nyt rådhus, hvem der skal være borgmester, og hvordan velfærden kan gøres bedre i Kerteminde