Debatten på tv2fyn.dk lukket

TV 2/FYN har midlertidigt måtte lukke ned for at kommentere og debattere vores artikler og videoklip på tv2fyn.dk.

De seneste dage har ukendte personer sendt tusindvis af spam-indlæg til vores hjemmeside, hvilket har betydet, at rigtige debat-indlæg er druknet i mængden af spam-indlæg.

TV 2/FYN har hidtil kørt med et åbent debatforum uden registrering, hvor man blot har skulle indtaste nogle tal og bogstaver for at forhindre maskiner i automatisk at poste uforståelige indlæg til hjemmesiden.

Denne løsning kan dog desværre ikke længere anvendes, da personer via et hel- eller halvautomatisk angreb, har kunne indtaste koderne og sende de uønskede debatindlæg til siden i meget store mængder.

TV 2/FYN arbejder på at oprette et nyt debatmodul, hvor det via en form for registrering igen bliver muligt at kommentere og debattere vores indhold på tv2fyn.dk.

Hvis du har kommentarer eller meninger om vores artikler eller tv-indslag kan du dog altid sende en mail til redaktionen@tv2fyn.dk - eller bruge vores formular ved at klikke her.

Du kan også give din mening til kende om vores artikler og programmer på vores facebook-side http://www.facebook.com/tv2fyn.

Oversigt

    Oversigt