I det fynske folks tjeneste

Debattør: Integration er ikke problemet

03:23
02:49

De ryger, de drikker, de har danske kærester, og de har ingen fornemmelse for, hvad det vil sige at være arabisk rent kulturelt. Politikens debatredaktør Tarek Omar har selv boet i Vollsmose, og mener, at områdets kriminelle er fuldt integrerede.

1 af 3

De ryger, de drikker, de har danske kærester, og de har ingen fornemmelse for, hvad det vil sige at være arabisk rent kulturelt. Politikens debatredaktør Tarek Omar har selv boet i Vollsmose, og mener, at områdets kriminelle er fuldt integrerede - i det kriminelle miljø.

Integrationsindstatsen har slået fejl. Sådan lød udmeldingen fra både statsminister Helle Thorning-Schmidt og integrationsudvalgets formand, fynske Trine Bramsen efter ugens voldsomme episoder i Vollsmose og på Odense Universitetshospital.

Men de op mod 70 kriminelle, der trængte ind på skadestuen på OUH er ikke dårligt integrerede - de er bare kriminelle. Det mener Politikens debatredaktør Tarek Omar, der selv har boet i Vollsmose.

- Når vi ser på den hårde kerne, de hårdest kriminelle, og går dem efter i sømmene på deres etnicitet - så taler de dårligt arabisk, kan ikke sige en arabisk sætning uden at sætte danske ord ind. De har sjældent besøgt mellemøsten, de ryger, de drikker, de har danske kærester, og de har ingen fornemmlse for, hvad det vil sige at være arabisk rent kulturelt. Alligevel insiterer vi på at kalde dem arabere, fortæller Tarek Omar.

Ifølge debattøren har problemerne med de Vollsmose-drengene altså intet at gøre med integration og etnicitet.

De havde fået et chok i Mellemøsten

- Tager vi til den arabiske middelklasse i Beirut, og fortæller dem, hvad der er sket i Danmark, så vil de være lige så chokerede som du og jeg - det er jo ikke normalt at storme et hospital med køller og pistoler, konstaterer han.

- De er pære socialtbelastet underdansk, siger Tarek Omar, og bakkes nu lidt overraskende op at Trine Bramsen.

- Vi skal indse det ikke handler om noget kulturelt - der skal større social indsat og mere politi til, siger hun.

Se hele debatten i vores udsendelse kl. 19.30.

Ved du noget? Så send os et tip