December: Fyns biskop i ny tv-julekalender

Bispens Julekalender ruller over skærmen fra 1. december.

Fyns biskop Tine Lindhardt toner frem på DK4 1. december i en ny, personlig julekalender med kollegaen fra Haderslev Stift Marianne Christiansen.

- Josef står altid i skyggen af moderen og barnet. Men han er en helt. Han tog det lille Jesusbarn til sig, opforstrede det, sørgede for mad og husly og lærte barnet op i sit eget fag, selvom han var i tvivl om meget, fortæller Tine Lindhardt.

Hver dag i december skiftes de to biskopper til at være vært på "Bispens Julekalender", hvor blandt andet fortællingen om Jesusbarnet fortælles og fortolkes personligt. Biskopperne bidrager hver med 12 små historier om ting, der hører julen til.

- Både jul og advent er fyldt med traditioner, og det er sjovt at finde ud af, hvorfor vi gør, som vi gør og ikke mindst at høre fortællingerne bag. Jeg har for eksempel altid undret mig over, hvad ”myrra skær” er, og hvorfor de vise mænd havde det med til Jesusbarnet, siger biskop Tine Lindhardt.

Bispens Julekalender

 

 

Oversigt

    Oversigt