I det fynske folks tjeneste

Letbanen breder sig: Dele af Middelfartvej ensrettes

Først ville Odense Kommune ikke have det - nu sker det. Bid af Middelfartvej, der fører voldsomt mange bilister ind til Odense, ensrettes.

00:13

Fra den 10. december vil Middelfartvej ensrettes på strækningen mellem Stadionvej og Christmas Møllers Vej.

Det er efterhånden ikke nogen nyhed, at Odense Letbane begynder at fylde meget rundt omkring i Odense. Nu rammer letbanearbejdet en af Odenses meget trafikerede store veje - Middelfartvej. 

Tidligere på ugen kom det frem, at letbanen var skyld i, at Saxovej i det nordvestlige Odense skulle spærres i nogle få dage. Men denne gang drejer det sig om en forandring, der fortsætter helt indtil foråret 2019. 

Fra den 10. december vil Middelfartvej ensrettes på strækningen mellem Stadionvej og Christmas Møllers Vej. Bilerne kan altså frem til foråret 2019 kun køre i retning ind mod byen. 

  Foto: Odense Letbane

Læs også Letbane: Saxovej spærret i tre dage

 

Nej til længere tid

Selvom det for nogle kan være lang tid, at en bid af Middelfartvej skal ensrettes, så er det ingenting i forhold til, hvad det kunne have været. 

I december 2016 skulle by- og kulturudvalget i Odense nemlig beslutte, om letbanen måtte ensrette Middelfartvej i op til 15 måneder i forbindelse med anlæggelsen af spor. Men det blev et rungende nej fra udvalget. 

Begrundelsen var, at Middelfartvej er en alt for trafikerede vej, og at de andre veje i området ikke kan håndtere, at trafikken kommer den vej i stedet for. 

Men nu sker ensretningen så alligevel - dog ikke i 15 måneder. 

 

Læs også Trafikbøvl: Letbane får arbejdsspor på Middelfartvej - må undvære ensretning

 

Rammer letbanearbejdet dig?

Selvom vejen er ensrettet ind mod byen, kan beboere på nordsiden af Middelfartvej fortsat komme til deres bolig. 

Men Middelfartvej er ikke den eneste vej, der ensrettes i en periode for at færdiggøre letbanens sporarbejdet. Den tilstødende Stadionvej er for eksempel også blevet ensrettet mod syd. Den vil ligesom Middelfartvej også være ensrettet frem til foråret 2019. 

Hvis du er nabo til letbanearbejdet, eller hvis du bare er interesseret i at følge arbejdet, kan du se, hvordan arbejdet skrider frem her.

Du kan også benytte hjemmesiden Odense Rundt, der giver dig et overblik, hvor du kan finde forskellige ting samt en ruteplanlægger, der kan være rar at kende, hvis du ikke er fra Odense.

Odense Rundt kan også hentes som app til din smartphone.