Demonstration i Vollsmose aflyst

"Stop islamiseringen af Danmark" har fået afslag på at afholde en demonstration imod islam og Hamas i Vollsmose. Odense Politi henviser i stedet foreningen til Munke Mose, men det afviser Michael Ellegaard fra Frit Danmark.

Politiets afslag sker blandt andet på baggrund af en henvendelse fra Odense Kommune, som frygter at den bebudede demonstration i Vollsmose kan føre til mod-demonstrationer og dermed føre til vold og ballade i bydelen.

Politiet har derfor valgt at henvise "Stop islamiseringen af Danmark" til Munke Mose for at sikre den offentlige fred og orden i Vollsmose.

- Det er beklageligt, at vi er kommet der til, hvor der er områder i Danmark som politiet ikke længere har kontrol over. Det er jo ligesom i Israel, og næste skridt er vel at Vollsmose skal have selvstyre, siger Michael Ellegard fra Frit Danmark.

Foreningen afviser at flytte demonstrationen til Munke Mose, og nu aflyser foreningen "Stop islamiseringen af Danmark" i stedet sin bebudede demonstration.

Oversigt

    Oversigt