Demonstration mod Islamisk Stat

Titusinder af kurdere flygter i disse dage fra de fremadstormende krigere fra Islamisk Stat i det nordlige Syrien. I Odense er der tirsdag demonstration mod IS.

Bag demonstrationen står kurdisk/dansk kulturforening i Odense og organisationen Røde Sol Danmark, der er en humanitær organisation, der hjælper flygtninge.

- Vi vil vise modstand mod IS og opfordrer til at vi tager godt imod de flygtninge, der er flygtet fra Islamisk Stat, siger Gulshan Issa, der selv er kurder, men har boet i Odense i 24 år.

Demonstrationen starter ved Odense Banegårdcenter klokken 15 og slutter ved Flakhaven i Odense.

- Vi håber at der kommer 200, men opfordrer så mange som muligt til at møde op, siger Gulshan Issa.

Oversigt

    Oversigt