Demonstration mod utryghed

Beboere fra Vollsmose vil onsdag eftermiddag kræve ordnede forhold og mere tryghed i deres kvarter. Med en demonstration foran Politigården og Rådhuset i Odense vil beboerne markere deres utilfredshed med politiets og politikernes hidtidige indsats.

-

Boom til Kjærsgaard
Demonstrationen er arrangeret af Borgerinitiativet i Vollsmose. Initiativtager er blandt andet Flemming Håkonsson, der har boet 22 år i Vollsmose.

\"Det er utroligt at politiet og politikerne siger at der er roligt i Vollsmose. Hver dag kan vi læse om overfald og røverier, og hvis der ikke snart sker noget radikalt, så får Dansk Folkeparti et boom i Vollsmose, \" siger Flemming Håkonsson.

Ifølge Borgerinitiativet er mange beboere utrygge ved at bo i Vollsmose, og de kræver en mere håndfast og konsekvent linje fra politiets side.

Både danskere og nydanskere
Han har ingen ide om hvor mange fra Vollsmose, der vil møde op til demonstrationen, men han håber at demonstrationen vil få opbakning fra både danskere og nydanskere.

\"Vollsmoses problemer skyldes ikke indvandrerne. Det skyldes kriminelle ballademagere, som politiet må have stoppet nu,\" siger Håkonsson.

Han foreslår at politiet starter med at døgnbemande politistationen i Center Øst.

Oversigt

    Oversigt