Demonstration for samarbejde mellem muslimer og kristne

Organisationen "Danske Muslimer på Fyn" afholder lørdag demonstration på Flakhaven i Odense, hvor de vil demonstrere for samarbejde og forståelse mellem kristne og muslimer. 

- Som danskere og muslimer tager vi afstand fra enhver form for vold - det sig være i vores eget land Danmark eller i andre lande, hvor overgreb finder sted, siger imam Abu Hassan, der er imam i Vollsmose.

Han understreger, at mange muslimer føler sig dårligt behandlet af Jyllands-Postens tegninger af profeten Muhammed selvom de er danske statsborgere med danske sindelag. Derfor er formålet med demonstrationen også at fordømme JPs tegninger.

Men samtidig udnyttes konflikten af personer, der ønsker at drage fordel af uro.

- Vi tager afstand fra disse mennesker, idet vi ønsker at udvikle en fremtid i gensidig respekt kristne og muslimer imellem, siger Abu Hassan.

Demonstrationen starter klokken 12 på Flakhaven i Odense. Derefter går forsamlingen til Vollsmose, hvor der vil blive holdt taler. Demonstrationen forventes at slutte ved 16-tiden. 

 

Oversigt

    Oversigt