Kræver svar fra Danmarks Cykle Union
Selvom Tour de France er slut, så er det langt fra et overstået kapitel for den gruppe demonstranter, som i dag forsøgte at afkræve nogle svar fra Danmarks Cykle Union.
Demonstranterne vil gerne vide, præcis hvilken indflydelse unionen har haft på cykelrytteren Michael Rasmussens udelukkelse fra landsholet og fyring fra Rabobank.
Det er blandt andet Cykelunionens afsløring af Michael Rasmussens to advarsler, der har fået demonstranterne til at trække i den gule føretrøje til ære for Kyllingen fra Tølløse.
Ud over demonstrationen i Odense, bliver der lørdag aften også demonstreret i blandt andet Næstved.