Den berømte mus på visit

De færreste har nogensinde set den, men hasselmusen er alligevel berømt blandt andet fordi den lille fyr kan forsinke store motorvejsbyggerier. I dag kunne man opleve en tysk version af musen i levende live på Sydfyn.

I Sollerup Skov ved Faaborg kiggede en af Danmarks mest omtalte mus forbi, da Skov- og Naturstyrelsen holdt international biodiversitetsdag.

I forbindelse med dagen blev der plantet buske og sat hasselmuskasser op i skoven, og så blev der også endelig mulighed for at se en ægte hasselmus.

Hasselmusen blev blandt andet berømt eller berygtet, da motorvejen til Svendborg skulle bygges. Den lille fætter fik sin helt egen musetrappe- og bro over motorvejen til 18 millioner kroner.

Oversigt

    Oversigt