I det fynske folks tjeneste

Den dyre dreng taget som stortyv

En 19-årig dreng fra Sønderjylland blev tirsdag sigtet for et stort sølvkup i Sønderborg, flere tyverier samt overtrædelse af våbenloven. Drengen er identisk med den såkaldte \"dyre dreng\", der har udløst en tvist mellem Assens Kommune og Sønderjyllands Amt.

-

En 19-årig dreng fra sønderjylland blev tirsdag sigtet for et stort sølvkup i Sønderborg, flere tyverier samt overtrædelse af våbenloven. Drengen er identisk med den såkaldte \"dyre dreng\", der har udløst en tvist mellem Assens Kommune og Sønderjyllands Amt. En sag der blandt andet er blevet dækket intenst af TV 2/Fyn.

Tvist om penge
Navnet \"den dyre dreng\" fik han, da det kom frem at han havde kostet skatteborgerne 11 millioner kroner i behandling. Penge der er brugt i et forsøg på at få ham på ret køl. Tvisten mellem Assens Kommune og Sønderjyllands Amt går på, at Assens ikke vil betale for behandling af drengen, da han blev behandlet i Sønderjylland. Drengen har tidligere boet i Assens.

Masser af domme
Den 19-årige har i forvejen ni verserende sager, der endnu ikke har været i retten og tolv afgjorte domme for forskellig kriminalitet. Det skriver Jydske Vestkysten.

Ved du noget? Så send os et tip